Nu kan AaB-fans skåle i eget øl

AaB Support Club har fået brygget en ale på ren kærlighed til de rød-hvide helte

AaB-fans kan nu skåle i eget øl, når AaB sejrer. Den nye officielle øl, ASC Ale, er fremstillet af Nibe Bryghus. Arkivfoto: Laura Guldhammer

AaB-fans kan nu skåle i eget øl, når AaB sejrer. Den nye officielle øl, ASC Ale, er fremstillet af Nibe Bryghus. Arkivfoto: Laura Guldhammer

AALBORG:AaB-fans kan fremover fejre sejrene på fodboldbanen med at skåle i en øl, der er brygget på ren kærlighed til de bolsjestribede fra Hornevej.

Aab Support Club har nemlig fået fremstillet sin helt egen officielle øl, ASC Ale, i et samarbejde med Nibe Bryghus.

Ifølge fanklubbens formand, Rasmus Hofman Fihl, kommer idéen fra brygmesteren, der sidste år kontaktede AaB-støtterne med sit forslag.

- Brygmesteren syntes, at det kunne være sjovt at lave en øl, der havde noget med AaB og fansene at gøre, fortæller han.

- Vi syntes, det lød som en skæg idé, så vi var selvfølgelig med på den med det samme, tilføjer han.

Derefter fulgte et besøg på Nibe Bryghus, hvor AaB-støtterne prøvesmagte forskellige typer bryg for at finde ud af, hvilken slags, de gerne ville have som deres officielle øl. Til sidst faldt valget på en aromatisk american pale ale med et rødligt skær.

- Farven passer jo meget godt til AaB, griner Rasmus Hofman Fihl og tilføjer, at den nye officielle øl er lige velegnet til et stykke lyst kød på middagsbordet som til at skylle en sadionplatte ned med.

- Og så er den så frisk og let drikkelig, at den er helt perfekt til en dejlig sommeraften, når AaB har vundet endnu en kamp, griner formanden.

ASC Ale kan købs gennem Aab Support Clubs webshop og i butikker, der forhandler øl fra Nibe Bryghus.

Og det stopper ikke her, for AaB-fans er også involveret i planerne om at lave et oplevelseshus og -museum med klubben som omdrejningspunkt - det kan du læse mere om her

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.