Så er der åbnet - og det er Billig-Billy

Billig-Billy åbnede fredag på den nye adresse i Hjørrings centrum

Foto: Kim Dahl Hansen
Foto: Kim Dahl Hansen

Opdateret kl. 20:15

HJØRRING: Billig-Billy slog fredag dørene op til den nye butik i Strømgade i Hjørring.

17. marts lukkede butikken på den gamle adresse på Barfoedsvej ved rundkøslen på Frederikshavnsvej. Og siden har teamet arbejdet på at få flyttet interiør og varer til den nye placering i Hjørrings midtby.

- Vi er kommet godt på plads i butikken - og nu er vi i gang, lyder det fra en tilfreds indehaver af Billig-Billy, Jan Brøndum.

Han og butikkens team glæder sig til at byde kunderne velkommen i bycentrum.

- Jeg tror, det bliver rigtig godt. Det er klart, at der har været en stor eksponering med placeringen på Frederikshavnsvej. Men kunderne kom ikke lige gående fordi butikken og kiggede ind for at se, om der var kommet nye, sjove eller spændende varer. Man kørte målrettet ud til butikken med et bestemt formål, siger Jan Brøndum, der forventer en del støg-kunder på den nye adresse i Strømgade.

De ansatte i Billig-Billy på Barfoeds flytter med til Strømgade, og butiksbestyrer er fortsat Sarah Louise Pedersen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden