Fiskefabrik har medvind: Hyrer og investerer millioner i nyt røgeri

Venmark Fisk går nu i gang med at lave et mellemstort røgeri

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Venmarks pakke- og råvarelager.

HIRTSHALS:I 2015 købte brdr. Ibsen, Claus og Henrik, Hirtshals Mejeri.

- Vi havde pladsproblemer på Læssevej på havnen, vi kunne dårligt få plads til at tænke os om, siger Claus med et smil.

- Vi fik et godt tilbud fra Arla, og nu har vi fået plads til hele vor produktion, og plads til at vore ansatte, 40 i alt, kan være der med alle vore pakke og produktionslinjer, tilføjes det.

Claus fortæller, at der produceres alle slags fisk både de flade og de runde. Der sælges både til fiskehandlere og til supermarkeder.

- Vi jo haft ekstra travlt i coronakrisen, fordi vore kunder har solgt godt. Vi har inden for de to sidste måneder ansat 8 på fuldtid, og vi mangler stadigvæk dygtige medarbejdere, og vi skal også have ansat en sælger, hvis det fortsætter med at gå så godt, oplyser brødrene.

- Vi sælger også 8 forskellige varianter inden for fiskesalater, så som Rejesalat, og den populære skaldyrssalat, samt laksesalat, med flere. Vi har stor glæde af vor semi-automatiske lakselinje, hvor vi håndskærer færøske laks af meget højt kvalitet - men vi køber også laks fra Danish Salmon i Hirtshals, lyder det endvidere.

- Som en stor nyhed kan vi fortælle, at vi går i gang med at lave et mellemstort røgeri, hvor vi kan køre laksen direkte fra linjen til tørring - og derefter til røgeovnen. Det giver en meget høj kvalitet, når vi selv kan lave det på denne måde, siger Claus.

- Men det er også en investering på over 3 mio. kroner, så vi håber på at sælge mere, fordi varen bliver bedre, og vor leveringssikkerhed også bliver bedre, forklarer han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.