Thisted

Byens nye eksklusive smagscafé nede i kælderen

Vibeke Holmstrup, Byens Vin&Ost, åbner i dag med salg af is i den smukt indrettede café under butikken. Der er indgang fra både butikken og Bisgårdsgade. Foto: Peter Mørk

Vibeke Holmstrup, Byens Vin&Ost, åbner i dag med salg af is i den smukt indrettede café under butikken. Der er indgang fra både butikken og Bisgårdsgade. Foto: Peter Mørk

Vibeke Holmstrup har indrettet en lækker café i kælderen under Byens Vin&Ost THISTED: Ejendommen på hjørnet af Skovgade og Bisgårdsgade har de seneste måneder gennemgået en gennemgribende renovering. Den mulighed har indehaveren af Byens Vin&Ost Vibeke Holmstrup brugt til at få indrettet kælderen under butikken til en smagfuldt indrettet café, der om sommeren vil servere gammeldags isvafler, kaffe og sødt til ganen. Når issæsonen er ovre, vil cafeen stadig servere kaffe med udsøgte, hjemmelavede chokolader. Omkring september og vinteren over vil cafeen være mødested for smagning af whisky og rom med den rigtige kvalitet, og disse smagsaftener vil være bundet op på gode tilbud af de dråber, som der er mulighed for at smage på. Hun understreger, at der ikke bliver serveret alkoholiske drikke til gæsterne, fordi forretningen ikke har tilladelse til udskænkning af alkohol. Familiefester Vibeke Holmstrup forestiller sig endvidere, at cafeen vil være en oplagt mulighed for kunder, som står foran planlægningen af en større familiefest. - Cafeen er en oplagt mulighed for i ro og mag at smage på de vine, som værterne har tænkt sig at servere for deres gæster, fortæller hun og nævner, at kældercafeen i julemåneden vil komme til at fungere som showroom med forskellige eksempler på firmagaver. Cafeen har endnu ikke fået noget navn. Det har Vibeke Holmstrup i al byggerodet slet ikke haft tid til at tænke på. Men det bliver ikke noget problem at finde ned til kældercaféen. Der er nedgang fra både Bisgårdsgade og butikken, hvor der er lavet en trappe fra den første bagbutik og ned til kælderen. Væg væltet I butikken er der væltet en halvvæg mellem den første bagbutik og butikken. Chokoladedisken er placeret, hvor halvvæggen tidligere var. Det giver et langt bedre udsyn over butikken, nu hvor den første bagbutik er inddraget. - Den bageste bagbutik beholder vi, som den er, fortæller hun. @Byli.9.special.bund:Af Poul Erik Tarp poul.erik.tarp@nordjyske.dk