Bindslev

Byerne er også større

HJØRRING:Også byerne med over 1000 indbyggere har øget indbyggertallet siden 1976 - bortset fra Hirtshals. Hirtshals oplevede fremgang frem til 1996, hvor der var 7009 indbyggere, men har nu mere end 400 indbyggere færre end for 30 år siden. Hirtshals har nu 6398 indbyggere. Bindslev har 1164 indbyggere, hvilket er en fremgang på 54 siden 1976. Indbyggertallet i Bindslev har dog svinget lidt og var størst i 1986. Løkken, Tårs og Sindal er vokset støt, mens Vrå havde tilbagegang de første 20 år, men siden har haft fremgang. Kommunens største by, Hjørring, ligger med 24.729 indbyggere på nøjagtig samme indbyggertal som i 1996. Det er en stigning på knap 2000 siden 1976. fyt