Brønderslev

Byfest i gang

Ø. BRØNDERSLEV: Torsdag indledes sommerfesten i Ø. Brønderslev. Byfesten indledes som sædvanlig med det, der kaldes Nordens største traktortræk, hvor der bliver mulighed for se de meget stærke maskiner i aktion. Der lægges ud med amatører, hvorefter der følges op med de professionelle pro- og super-stock klasser, som kæmper om DM-point. Teltet åbner ved aftenstid, og første arrangement i teltet vil være en hattefest. Klaus Pedersen fra Ø. Brønderslev Idrætsforening lover en sjov oplevelse. Klaus Pedersen understreger, at arrangementet kun er for kvinder.