Byg huse som biler

Ledelse 19. marts 2003 07:00

KØBENHAVN: Huse kan blive ti procent billigere, og der kan skæres en femtedel af byggetiden, hvis der bygges efter de produktionsmetoder, som den japanske bilfabrik Toyota udviklede i 1970-erne. Produktionsmetoden hedder Lean Production og gav store besparelser. En undersøgelse fra Byggeriets Evaluerings Center, BEC, viser, at metoden også kan bruges i dansk byggeri, skriver erhvervsmagasinet Byggeriet. Undersøgelsen fra BEC viser, at to tredjedele af tiden på en byggeplads er spildtid, og at det er svært at planlægge et byggeri i detaljer lang tid frem. Byggeforsker Ebbe Lind Kristensen fra BEC påpeger, at man i så fald skal overlade tilrettelæggelsen af arbejdet til dem, der har fingeren på pulsen, nemlig de timelønnede medarbejdere. En af hovedhjørnestenene i Lean Produktion-filosofien er, at man ikke må planlægge i detaljer mere end fem dage frem ad gangen. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...