Overenskomster

Byggefag beskylder VK for ideologisk krig

Fagbevægelsen frygter opløsning på arbejdsmarkedet

AALBORG:VK-regeringen har indledt en ideologisk krig med fagbevægelsen! I øjeblikket gælder det eksklusivaftalerne. Næste skridt er konfliktretten. Sådan vurderer fagforbundene under Byggefagenes Samvirke i Aalborg situationen ovenpå snart halvandet år med en borgerlig regering ved roret. Ved Samvirkets seminar i Aalborg var der generelt en frygt for, at regeringens tale om frihed for den enkelte mere handler om at svække fagbevægelsen ved at nedbryde dens kampmuligheder. Et eksempel på det er angiveligt forslaget om at gøre eksklusivaftaler ulovlige, som regeringen fremlægger sidst i denne uge. Uden eksklusivaftaler frygter organisationerne, at uorganiserede firmaer med udenlandsk og billig arbejdskraft vil undergrave det nuværende arbejdsmarked. Bl.a. ved at udkonkurrere de virksomheder, der som medlem af en arbejdsgiverforening er underlagt en overenskomst. - Der er tale om et ensidigt angreb på vores ret til at indgå aftaler med arbejdsgiverne. Vi har brugt eksklusiv-bestemmelserne til at håndhæve de overenskomster, vi indgår på det danske arbejdsmarked. Uden eksklusivaftaler kan vi ikke hindre, at der dukker virksomheder op, som bruger billig østeuropæisk arbejdskraft, sagde Peter Hougaard, formand for bygningsgruppen under TIB-forbundet. Han understregede, at fagbevægelsen ikke har noget imod østeuropæere, men de virksomheder, der undergraver overenskomsterne. - Unødigt sortsyn Henning Elkjær, næstformand i Dansk Byggeri, arbejdsgiverforening for bygge- og entreprenørbranchen, advarede fagbevægelsen imod at ligge under for et unødvendigt sortsyn. - Dansk Byggeri er heller ikke interesseret i, at udenlandske virksomheder eller lønmodtagere ødelægger det danske velfærdssystem. Konkurrence skal være på lige vilkår, og derfor er der mellem arbejdsmarkedets parter aftalt, at der kan varsles konflikt overfor udenlandske firmaer, der afviser at melde sig ind i en arbejdsgiverorganisation, sagde Henning Elkjær og tilføjede, at der ham bekendt ikke er forslag fremme om at svække fagbevægelsens mulighed for at konflikte sig til overenskomster med udenlandske virksomheder. I forhold til billig østeuropæisk arbejdskraft forstod Elkjær ikke fagbevægelsens bekymring: - Hvor er de danske bygningsarbejderes tro på egne færdigheder, når de tilsyneladende er så bange for konkurrence. Efter min opfattelse har de fleste af de ansatte i byggebranchen kvalifikationer, der gør, at de ikke behøver at frygte konkurrencen. Bl.a. derfor har fagbevægelsen ikke brug for at fastholde eksklusivaftalerne, sagde Elkjær, der gav udtryk for, at eksklusivaftalernes tid er ved at løbe ud. Den nordjyske næstformand for Dansk Byggeri forstod heller ikke helt fagbevægelsens bekymring over for de såkaldte "arme og ben"-firmaer, enkeltmandsfirmaer, hvor indehaveren arbejder som sin egen svend og derfor ikke står i fagforening, og det voksende antal vikarbureauer. - Mange enkeltmandsfirmaer har eksisteret i mange år, uden at der har kunnet stilles spørgsmålstegn ved deres seriøsitet, og hvad vikarbureauerne angår, er det min opfattelse, at omkostningerne ved at bruge dem er så store, at de er en absolut nødløsning for de etablerede firmaer. "Arme og ben"-firmaer Peter Hougaard fastholdt, at "arme og ben"-firmaerne er et problem og et problem, der er i vækst. - Fordi de pågældende ikke sikrer sig dækning for udgifter til pension, feriepenge, forsikring m.v., er de med til at undergrave vores aftalegrundlag, sagde gruppeformanden, der også fandt, at mange vikarbureauer udgør et problem for fagbevægelsens tilkæmpede rettigheder. - Så om ikke ret lang tid laver vi vores egne vikarbureauer. I forvejen fungerer fagbevægelsen jo allerede som arbejdsformidling. Ved at tilbyde arbejdsgiverne vikardækning kan vi sikre medlemmerne pension, feriepenge og forsikring, sagde Peter Hougaard og tilføjede, at fagbevægelsen ikke må lade stå til og lade alt blive individuelt: - Hvem skal så kæmpe for nye rettigheder, f.eks. en sjette ferieuge, og hvem skal sikre uddannelse af nye generationer, spurgte han. Folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S) delte fagbevægelsens syn på VKs hensigter: - 20. november 2001 sammensatte vælgerne et Folketing, hvis flertal ikke er at finde blandt fagforeningernes venner, sagde han og opfordrede fagbevægelsen til tydeligt at markere sin modstand under de kommende forhandlinger om eksklusivaftalerne.