Virksomhedsøkonomi

Byggematadoren ved Øresund

Et utraditionelt partnerskab i byggebranchen gav Axel Juhl-Jørgensen (foto) og hans kompagnon, Bøje Nielsen, kronede dage.

Et utraditionelt partnerskab i byggebranchen gav Axel Juhl-Jørgensen (foto) og hans kompagnon, Bøje Nielsen, kronede dage.

¤ Axel Juhl-Jørgensen, ingeniør og byggematador, fylder i dag 80 år. Det lå slet ikke i kortene, at Axel Juhl-Jørgensen skulle så højt på strå i det store København. Men mejeristens søn fra Vinderup ved Limfjorden tog den lige vej, og i 1970'erne endte han på de flestes læber som den ene af makkerne i Dansk Totalentreprise. Det er Axel Juhl-Jørgensen - eller Smukke Axel, som han blev kaldt - der er tale om. Og makkeren var Bøje Nielsen, der døde i maj 2007. De to var alle vegne op gennem 1970'erne og i starten af 1980'erne. Den stod på høj cigarføring, damer og store biler - der blev ikke sparet på noget, når de to mægtigste mænd i dansk byggeri førte sig frem. Den ene, Bøje Nielsen, var idémanden, der forstod at bygge billigt. Den anden, Axel Juhl-Jørgensen, var ham, der førte tingene ud i livet og solgte dyrt. Og der blev bygget efter alle kunstens regler dengang: Store hoteller, butikscentre, industribygninger, kontorlandskaber og rækkehuse. Betonelement efter betonelement blev smækket op, og millionerne rullede ind. Axel Juhl-Jørgensen fik Smukke smækket foran sit navn af studiekammeraterne på den polytekniske læreanstalt, hvor han sluttede i 1956. Så gik turen til Ingeniørfirmaet Rambøll & Hannemann, videre til Hoffmann & Sønner over havnebyggeri i Ghana og lufthavnsentrepriser i Etiopien, indtil han i 1970 var med til at stifte Dansk Totalentreprise. Og det blev begyndelsen på det stormfulde venskab med Bøje Nielsen. Et venskab, der sluttede brat i 1982 - og udadtil endte med strid og bitterhed. Bøje Nielsen blev erklæret konkurs. Og mange mente, at det var Axel Juhl-Jørgensen, der førte Bøje Nielsen til galgen. Konkursen blev den på det tidspunkt største i danmarkshistorien. Men den endte med, at Bøje Nielsen efter at have betalt kreditorer deres penge med renter stod tilbage med 89 millioner kroner til sig selv. Selv har Juhl-Jørgensen sagt, at han ikke har stjålet Bøjes Nielsens penge, da det var umuligt at stjæle dem, idet Bøje Nielsen passede så godt på dem. - I 1983 sagde jeg til pressen foran Sø- og Handelsretten, at Bøje Nielsen var en meget velhavende mand, og at han kun blev erklæret konkurs, fordi han var midlertidig insolvent. Jeg sagde, at han ville komme ud af konkursen med en betydelig formue, har Juhl-Jørgensen udtalt. Efter at have overtaget hele firmaet og døbt det om til Danbyg fik Juhl-Jørgensen selv at mærke, hvordan det var at gå konkurs. Det var Unibank, i dag Nordea, der trak i nødbremsen i starten af 1990'erne og satte Axel Juhl-Jørgensen på gaden. Helt galt gik det dog ikke for mejerisønnen. Han bor den dag i dag i sit palæ ved Vedbæk med direkte adgang til Øresund i Illumgaard. Et sted, han har boet, siden han blev 50 år. Han ejer ikke længere ejendommen, men ved gode venners hjælp bor han nu til leje i sit hjem. Ved siden af er han konsul for Guinea og Cameroun, hverv han driver fra sit hjem i det nordsjællandske. /ritzau/