Lokalpolitik

Byggeplads med fremmede damer

Peer Jen­sen un­drer sig over dyre ar­bejds­skure. Ar­kiv­fo­to

Peer Jen­sen un­drer sig over dyre ar­bejds­skure. Ar­kiv­fo­to

{ ASSENS: Et ubenyttet areal syd for Assens Stadion skal lægges til den nuværende bane. Det vedtog byrådet i Mariagerfjord Kommune torsdag aften. Projektet har været længe undervejs, og det var derfor en glad stemning blandt flere af byrødderne. Men et punkt på budgettet for anlæg af banen faldt byrådsmedlem Peer Jensen (S), Mariager, for brystet. 190.000 kroner er der sat af til etablering af byggeplads. Eller som Peer Jensen kaldte det - en skurby til håndværkerne. - Det må da være skure med både vand, varme og fremmede damer, sagde han til stor moro for den øvrige forsamling. Peer Jensen synes, at pengene til arbejdsskure var bedre brugt på en automatisk vandingsmaskine.