Lokalpolitik

Byggeplan med lang udsigt

Storparceller ved Frøstrup må antagelig blive i skuffen til 2009

Planer om at udstykke storparceller i et område ved Gl. Aalborgvej og Vestergade i Frøstrup må efter alt at dømme blive i skuffen indtil 2009, hvor Thisted Kommune kan tage det lokale bosætningsprojekt med i sin planlægning. Planen om storparceller i området, der grænser op mod anlægget i Frøstrup, er fostret i Frøstrup Håndværker- og Borgerforening. Den praktiske udformning af projektet står Jens Chr. Mørch og Gerhard Svanborg for . – Vi mener projektet lever op til alle de fine målsætninger om at sikre landsbyliv og -udvikling og vi har unge familier, som er klar til at etablere sig på en storparcel, hvis altså bare vi måtte udstykke dem, siger Jens Chr. Mørch. Arbejdsgruppen har aftale om køb af jord til parcellerne, der bliver op til 10.000 kvadratmeter, men i maj meddelte Thisted Kommune, at projektet først kommer med i kommunens planlægning i 2009. Læs hele artiklen i Thisted Dagblads fredagsudgave