Bygger landbrug for 200 millioner

Benny Lægsgaard - ny leder af hovedkontoret i Gråkjær Staldbyg

Benny Lægsgaard - ny leder af hovedkontoret i Gråkjær Staldbyg

NØRRESUNDBY:Siden byggefirmaet Gråkjær med hovedkontor i Holstebro etablerede sig i Nørresundby i 2001, har den nordjyske afdeling stablet en årlig omsætning på 150-200 millioner kroner på benene. Gråkjær sælger totalentrepriser inden for både landbrugs- og industribyggeri. Det er planen, at sidstnævnte skal udbygges i den 20 mand store nordjyske afdeling, der også varetager Gråkjærs opgaver i Norge. - Om man kan lide det eller ej, så bliver langbrugene større og større. Vi tilbyder totalentrepriser, hvor vi tager hånd om det samlede byggeri, og derfor er vi gearet til at matche de krav, de store landbrug stiller. At bygge et landbrug svarer i dag til at styre store industribyggerier, siger den ny-udnævnte direktør Benny Lægsgaard. Han tilføjer, at det gennemsnitlige landbrug koster fire millioner kroner at opføre. De dyreste koster mere end 20 millioner. Gennem de seneste to år har Gråkjær arbejdet ihærdigt på at flytte styring og kundekontakt ud i de enkelte afdelinger, der udover fire i Danmark ligger i Skandinavien, Tyskland og Rusland. For at cementere strukturændringen har direktør John Gråkjær valgt fremover at lægge sine kræfter ude i afdelingerne. Ny leder af hovedkontoret er Benny Lægsgaard, der igennem 14 år har været firmaets økonomichef.

Breaking
Politiet advarer efter brag i Aalborg: Hold jer væk fra disse flasker
Luk