Bygger til 100 flere asylansøgere

Senest 15. april skal skal den sidste asylansøger være fraflyttet Vigsø Bugt Feriecenter - derfor udvider Hanstholm Asylcenter

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Udvidelsen af Hanstholm Asylcenter skal være færdig til 15. april - foreløbig er en bygning på plads.

Hanstholm Asylcenter er midt i endnu en udvidelse, som skal skaffe plads til de cirka 100 asylansøgere, som i øjeblikket er indkvarteret på Vigsø Bugt Feriecenter. Senest 15. april skal den sidste asylansøger være fraflyttet feriecentret, så derfor er arbejdet med at udvide Thisted Kommunes asylcenter i Hanstholm i fuld gang. Udvidelsen omfatter i alt fem nye bygninger, som opføres på arealer umiddelbart vest for det nuværende center og Nørbygård. Souschef Karin Christensen, Hanstholm Asylcenter, oplyser, at tre af de fem nye bygninger indrettes til beboelse, men to skal bruges til blandt andet undervisning og fælles aktiviteter. - Vi ved, hvornår vi skal være klar med de nye bygninger, så der er travlt lige nu. Men fristen er 15. april, siger Karin Christensen. Når de cirka 100 asylsøgere fra Vigsø flytter ind i asylcentrets nye bygninger, vil det ialt huse cirka 280 beboere. Hertil kommer yderligere et antal asylansøgere, fortrinsvis familier, som er indkvarteret i lejemål andre steder i Hanstholm.