Byggeri for 15,6 mio. kr.

Thisted Kommune er på vej til at sætte renoveringsarbejde i gang på en lang række folkeskoler - helst allerede i sommerferien.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Vestervig skole er et af de få steder, der endnu ikke er kommet med i ordningen om sfo-start i april for børn, der skal begynde i børnehaveklassen i august, fordi lokalerne i skolefritidsordningen ikke kan rumme flere børn. Derfor afsættes der nu 1,7 mio. kr. til det formål. Arkivfoto

På tirsdag 26. maj skal børne-, familie- og kulturudvalget under Thisted Byråd tage stilling til, hvordan 15,6 mio. kr. kan anvendes, så de gør bedst mulig gavn på folkeskolerne. Det drejer sig om anlægsmidler, der er tildelt folkeskoleområdet af direktionen i Thisted Kommune - på baggrund af drøftelser på et temamøde i byrådet 6. maj. Der må ikke være tale om nye projekter - men udskudte projekter, der tidligere har været fremsendt ønske om tilskud til. Der drejer sig især om tagreparationer og udskiftning af gulvbelægning samt forbedring af lokaler. Folkeskoleafdelingen peger på en række renoveringsprojekter, der er tiltrængte. Tilsted Skole har behov for 3,4 mio. kr. til renovering af tag, og Snedsted Skole har behov for 3,2 mio. kr. til renovering af tag. Vestervig Skole har behov for 1,7 mio. kr. til lovliggørelse af sfo (der næste år skal optage førskolebørn fra 1. april). Tingstrup Skole har behov for 1,1 mio. kr. til renovering af A-fløjen samt 378.000 kroner til forbedring af toiletforholdene. Rolighedsskolen har behov for udskiftning af belysning og gulvbelægninger. Sennels Skole har behov for udskiftning af gulvet i børnehaveklassen samt renovering af naturfagslokalet. Sjørring Skole skal have udskiftet gulvet flere steder. Tilsted Skole skal havde ny gulvbelægning flere steder, og på denne skole er der ligeledes behov for renovering af to sikringsrum til sfo, renovering af naturfagslokale og renovering af lofter og gange i sikringsrum. Østre Skole i Thisted skal have udskiftet noget gulvbelægning. Og endelig foreslår forvaltningen, at der bruges 2,5 mio. kr. til forbedring af EDB-netværk. Læs hele artiklen i Thisted Dagblad lørdag