Lokalpolitik

Byggeri til efteråret trods protester

NØRHALNE:Trods 75 underskrifter imod byggeriet, så bliver fundamenterne lagt til efteråret på marken ved Bøgevej iNørhalne, oplyser direktør Niels Kruse fra RealEjendomme. - Vi er blevet forsinket et halvt år. Men sådan er det jo, når der skal laves lokalplan, og tingene skal i høring, og vi er tilfredse med, at det er dokumenteret, at den fredede strandtudse ikke yngler på den mark.Jeg ved godt, der stadig er utilfredshed med byggeriet, og at nogle hellere ser hest end boliger på marken, men sådan er demokratiet jo, siger han og håber, at folk alligevel tager byggeriet til sig. - Byens demografi viser jo, der er et behov for denne type boliger. Der synes mange beboere i den 3. alder, som kan tænkes at ville sælge deres store parcelhuse og flytte i mindre, nye boliger, siger NielsKruse. - Og der er masser af plads i projektet til luft og grønne områder. Der er jo 10.000 kvadratmeter til otte dobbelthuse med ialt 16 boliger, understreger han. Der er ikke ændret i projektet, og RealEjendomme vil nu gå igang med projekteringen til byggeriet og søge byggetilladelse. - Så skal vi igang med at sælge boligerne. Og vi vil dele byggeriet op i to lige store etaper. Vi regner med at kunne begynde at bygge første etape i løbet af efteråret, siger han.