Byggeriet forudser et barskt år

KØBENHAVN:Bygge- og anlægsbranchen forudser et barsk år for erhvervet. Der er dog også grund til en vis optimisme ifølge Dansk Byggeris formand, Povl Christensen. Det ser ud til, at der nu er større vilje til at gennemføre offentlige investeringer i bygningsvedligeholdelse, energieffektivisering og klimaforbedringer, fastslår han ved indgangen til 2009. /ritzau/