Lokalpolitik

Byggesag 16 år undervejs i systemet

Efter 16 år i det kommunale system fik Net-op på Elmevej i Aalbæk lov til at udvide lageret

Net-Op på Elmevej i Aalbæk har søgt om tilladelse til at udvide lageret med 115 kvm., men næppe forestillet sig, at det skulle tage 16 år at få en tilladelse. Arkivfoto: Henrik Louis

Net-Op på Elmevej i Aalbæk har søgt om tilladelse til at udvide lageret med 115 kvm., men næppe forestillet sig, at det skulle tage 16 år at få en tilladelse. Arkivfoto: Henrik Louis

AALBÆK:Virksomheden Net-Op, der udvikler og producerer udstyr til ophaling af garn, får nu grønt lys til en 115 kvadratmeter udvidelse af en lagerhal. Langt om længe.

Sagsbehandlingen har trukket i langdrag, og byrådsmedlem Bjarne Kvist (S) fra Skagen, der har en hukommelse som en elefant, kan huske sagen helt tilbage fra dengang, han startede i Skagen Byråd. Det er 16 år siden.

Men lige til det sidste var der tvivl.

Klassisk konflikt

16 stemte for at godkende lokalplanen her og nu. 14 imod.

Jens Hedegaard Kristensen (S) stemte sammen med Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og løsgængeren Jeppe Kyk, og det afgjorde sagen, der eller var endt 15-15, idet SF’s Christina Lykke Eriksen var fraværende.

Frederikshavn Kommunes afgørelse om, at sagen ikke behøver at blive miljøvurderet, ligger pt. til vurdering i Natur- og Miljøklagenævnet, og flere talte for at trække sagen, indtil klagenævnet har truffet sin afgørelse.

- Det er en klassisk konflikt mellem erhverv og beboere, og i respekt for klagerne bør vi afvente klagenævnets beslutning, sagde Paul Rode Andersen (SF).

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.