Bygherre er gået konkurs: Ny musikskole sættes i bero

Plan for ny musikskole sættes på ufrivillig pause efter bygherrekonkurs

Allan Vinding Sørensen
Byggeriet i bunden af Jernbanegade over stationen skulle indeholde blandt andet den nye musikskole. Vendsyssel Teater ses til højre i billedet. Illustration: Schmidt, Hammer, Lassen Architects
Konkurs 14. september 2018 09:06

HJØRRING: Planerne for en ny kommunal musikskole i Hjørring By er sat på pause.

Bygherren bag projektet er under konkursbehandling.

Byrådet har besluttet at sætte 12,2 millioner kroner af til køb af en erhvervsejerlejlighed på 1000 kvadratmeter i det påtænkte byggeri på Sysseltingsgrunden i bunden af Jernbanegade, men indtil videre er de planer nu sat i bero.

- Vi er nødt til at gentænke planerne for ny musikskole på grund af den nye situation, siger 1. viceborgmester, Per Møller (K).

Han peger på, at situationen kan påvirkes af regeringens forslag om at knytte 10. klasse tættere til erhvervsskolerne.

- I dag har vi 10. klasse på Holmegårdskolen. Skal den blive der eller flyttes, hvis forslaget bliver til virkelighed? Det kan vi ikke vide på nuværende tidspunkt, siger Per Møller.

Bør ligge ved teatret

Venstre mener, at man skal fastholde den påtænkte placering som nabo til Vendsyssel Teater.

- Vi er stadig af den opfattelse, at musikskolen bør ligge ved teatret. Både af hensyn til skolens elever, som kan få en tilknytning til teatret, men også af byplanmæssige årsager, fordi vi så får et kulturcentrum omkring teatret, siger 2. viceborgmester Henrik Jørgensen (V).

- Kommunen kan eventuel selv vælge at være bygherre eller måske kan en anden bygherre overtage og opføre projektet. Det er jo et godt projekt.

Arkitektfirmaet Schmidt, Hammer, Lassen har tegnet både teatret og byggeprojektet på Sysseltinggrunden, som skulle rumme blandt andet ny musikskole.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...