Forsikringsvirksomhed

Bygningsejere venter på forsikringen

De nedbrændte ejendomme skal bygges op igen

HJØRRING:De nedbrændte ejendomme efter storbranden skal bygges op igen. Det ligger klart efter et møde i Ejerforeningen for Frederikshavnvej 88-106, der blandt andet tæller de nedbrændte og røgskadede bygninger, Hjørring Sportscenter, Kirkens Genbrug, Ønskebørn med flere. - Bygningerne vil blive bygget op igen. Vi have møde med forsikringsselskabet mandag, og de er nu i gang med at vurdere skadens omfang. Der er mange pinde i sådan en bygning, så der går nok nogle dage, inden vi får noget at vide, siger Orla Nielsen, Escot Erhvervsejendomme A/S, som både er administrator for ejerforeningen og ejer af de tre forreste butikker, som ikke er brændt ned, men blev røgskadede under branden. Ejerne af Kirkens Genbrug, Gmmp Invest A/S, er enige, ligesom L & S Flag, der selv ejer deres bygninger, satser stærkt på, at Flagfabrikken skal have sammen adresse igen i fremtiden. - Det er helt klart vores mål at bygge her igen, siger indehaver Lisbeth Scott Reinbacher. Flagfabrikken har siden branden ledt efter nogle midlertidige lokaler, så de kan få en nødproduktion i gang, men det er hidtil ikke lykkedes at finde et egnet sted. - Det er vigtigt for os at komme igennem det her med mindst muligt gene for vores kunder, siger Lisbeth Scott Reinbacher.

Forsiden