Bygningspræmie til CoWork
CoWork i Klitmøller præmieres for ombygning af autoværksted og et nyopført gæstehus
Opdateret kl. 20:22
KLITMØLLER: Arbejdsfællesskabet CoWork i Klitmøller og det tilhørende, nyopførte "guest house" er vinder af Thisteds Kommunes bygningspræmiering 2017.
CoWork har til huse i et tidligere autoværksted på Ørhagevej 84, bygget om til kontor- og arbejdsfællesskab for både fastboende og tilrejsende i Klitmøller.
Det er en vellykket renovering af en eksisterende bygning. Og med byggeriet af gæstehuset er der skabt et smukt og uhøjtideligt sted, som er i god overensstemmelse med ånden i Klitmøller, hedder det i bedømmelsesudvalgets begrundelse for præmieringen: "Mod gaden inviterer opholdsarealet forbipasserende til at stoppe op, og på bagsiden er etableret et mere privat udeareal for gæster og brugere af CoWork; Guest House. Anlægget bidrager til på bedste vis at udvikle kvaliteten i det lokale bymiljø", anfører udvalget, der har borgmester Lene Kjelgaard Jensen (K) som formand.
Udvalget har i år været ude og se på i alt ni byggerier, som er blevet indstillet til præmieringen. De andre otte er alle nyopførte boliger. Ud over præmien har to af byggerierne fået "hædrende omtale" - nemlig "Villa Hove", Fårtoftvej 224 A i den østlige udkant af Thisted samt Søndergade 46 i Hurup.
Thisted Kommune præmierer smukt byggeri i forbindelse med Arkitekturens Dag, 1. oktober. I de senere år har kommunen dog valgt ikke at uddele præmien hvert år. Det var således i 2014, der sidst blev sat på et "godt, funktionelt og smukt nybyggeri" - eller "smukt udførte og veltilpassede om- og tilbygninger".
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.