Ravnkilde

Bymøde på skolen

RAVNKILDE:Når der lørdag 2. november skal være møde om Ravnkildes fremtid, så bliver det ikke forsamlingshuset, men Ravnkilde skole, der er samlingstedet. Ravnkilde Borgerforening, som står bag mødet, håber, at alle beboerne i byen - på tværs af alder og interesser - vil møde op og være med til at drøfte, hvordan man kan bevare Ravnkilde som en levende landsby for alle aldersgrupper. Da der er mange ting, som skal drøftes, så starter dagen allerede klokken 9 med morgenkaffe, og inden "skrub-af-kaffen" midt på eftermiddagen, så skal man gerne nå at få snakket om, hvad der skal ske med Ravnkilde i fremtiden. - Vi venter os meget af arrangementet, siger Helene Degn fra Ravnkilde borgerforening, som oplyser, at af hensyn til maden, så er det nødvendigt at tilmelde sig, og hun tager gerne mod tilmeldingerne.