Lokalpolitik

Byråd fastholder nej til rør ved Mårup Kirke

Tilhørere fra Initiativgruppen i Lønstrup gik tilfredse fra byrådsmødet i Hjørring tirsdag aften, og det var ikke fordi byrådet på nuværende tidspunkt ikke vil anbefale yderligere kystsikring ved Mårup Kirke.

- Vi fik det maksimale ud af mødet, og det giver os en rum tid til at overbevise politikerne om, at der skal gives tilladelse til vores projekt, sagde Glenn Allart Andersen, talsmand for Initiativgruppen til NORDJYSKE Stiftstidende. For deres forslag om at kystsikre fra Mårup Kirke til Lønstrup blev ikke kædet sammen med det høringssvar, Kystdirektoratet havde bedt om i forbindelse med en genbehandling af opfinder Poul Jakobsens ansøgning om at sætte rør på stranden ved Mårup Kirke. Gruppen har ikke taget stilling til rørene. Et enigt byråd står bag svaret til direktoratet, hvori rådet understreger, at der bør foreligge uvildig dokumentation for rørene har en effekt, før der gives tilladelse til, at rørene sættes op ved Mårup Kirke. - Det er vigtigt at sige det her ikke blokerer for noget, sagde udvalgsformand Per Harfeld (V), Plan og Miljøudvalget.