Lokalpolitik

Byråd forlængede frist

FREDERIKSHAVN:Investorer der har ondt i økonomien og ikke kan overholde fristerne, er ikke et særsyn. Byrådet i Århus gav for nylig selskabet Tækker Group en hjælpende hånd. Selskabet skulle midt i marts have betalt 118 mio. kr. for en havnegrund i Århus, men fik forlænget betalingsfristen til december. Selskabet vil opføre Projekt Isbjerget på den nye havneby i Århus, og i stedte for at indkassere en bankgaranti på knapt 48 mio. kr. og sælge grunden til anden side gav byrådet selskabet udsættelse med betalingen. Tilsvarende har et andet selskab, Landic Property, tidligere fået udsættelse for betaling af grunden til projekt Lighthouse, hvor de vil bygge Danmarks højeste bygning på 142 meter. - Forskellen på projekterne i Århus og os er, at vi har købt og betalt jorden, og at der i Århus var mange, der bød på grundene. I Frederikshavn var vi de eneste, der bød ind, siger Otto Stavad, direktør i Palm City Properties.