Hjørring

Byråd overvejer filmfond

HJØRRING:Vendsyssel Teaters succesforestilling Prinsesserne er på vej til filmlærredet. Det får nu økonomiudvalget til at udbede sig en grundig analyse, før man skaber en filmfond for Hjørring Kommune, som kan trække endnu flere filmprojekter til kommunen. Det er tanken, at kommunen skal skyde en halv mio. kroner i fonden, mens private investorer skal skyde en million kroner ind. Kommunen overvejer en filmfond i stil med dem, som er lavet på Fyn, i Viborg og i København. Disse filmfonde har hjulpet med at trække filmproduktion til Fyn, Viborg og København. Det skaber ikke alene arbejdspladser og men også grundlaget for et filmmiljø. Desuden sætter filmene kommunen på landkortet og skaber reklame for området.