Byråd udsat for lille miljøquiz
Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling ønsker at tjekke politikernes viden på miljøområdet.
Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Rebild Kommune vil gerne teste de 25 medlemmer af byrådet for deres paratviden på miljøområdet. Derfor fik de alle som optakt til byrådsmødet torsdag aften udleveret et skema med 13 spørgsmål, hvor de blot som på en tipskupon skulle krydse enten 1, x eller 2 i hvert enkelt felt. På samme tid fik de en lille folder med fakta om dansk landbrug anno 2011 med faktuelle oplysninger som hjælp i quizen. Og efter byrådsmødet fik Anette Bruun Hansen som lokalformand 20 besvarelser retur, der viste hele fem vindere af konkurrencen. De får nu en præmie overrakt på næste byrådsmøde torsdag 1. marts.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.