Byrådet har ansvaret

SAGSBEHANDLING:Rebild Kommune har i den seneste tid fået rigtig megen negativ presseomtale på baggrund af sagsbehandlingen indenfor området udsatte børn og unge. Omtalen har taget sit udgangspunkt i enkeltsager. For helhedens skyld så er der i 2012 budgetteret med 564 helårsforanstaltninger indenfor forebyggende foranstaltninger, anbringelser, økonomisk støtte og efterværn. Disse foranstaltninger er brutto budgetteret til 106,8 million. Til sammenligning er der afsat brutto 148,4 million til pasning af 1.840 børn i dagpleje og børnehave og brutto 333,8 million til undervisning og fritidstilbud for 3.657 skoleelever. Komplekse sager Sagerne på området for udsatte børn og unge er komplekse. De udvikler sig og ændrer sig over tid, og der skal ofte iværksættes nye tiltag. Det er sager, hvor lovgivningen er kompleks. Det ændrer dog ikke ved, at vi i Rebild kommune skal levere god sagsbehandling og overholde gældende lovgivning, såvel skriftlige afgørelser og tilbagemeldinger til borgere, der henvender sig. Byrådets ansvar Det er min opfattelse, at det Byråd, der vedtager rammerne med budgettet, også er dem, der bærer ansvaret. Byrådet handlede i december ved at bevilge ansættelse af yderligere fire medarbejdere. Der bliver ansat to rådgivere ekstra til en forvisitation, som forventes at kunne løse 65 - 70 % af alle henvendelser. Der bliver ansat en socialfaglig kontroller, som skal styre kvalitet og økonomi, og der vil blive ansat en ekstra rådgiver til børnehandicapområdet. Samtidig har vi styrket det ledelsesmæssige fokus, idet direktøren for området fysisk er flyttet til Terndrup.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.