Byrådet kasserede fælleskommunal affaldsplan

Byrådet mener, at den affaldsplan, som den nordjyske kommunesammenslutning (KKR) har fået lavet, er ubrugelig.

Byrådet mener, at Hjørring Kommune selv kan få godt greb om affaldsområdet. Arkivfoto: Henrik Louis

Byrådet mener, at Hjørring Kommune selv kan få godt greb om affaldsområdet. Arkivfoto: Henrik Louis

- Det er i hvert fald ikke i KKR-regi, vi skal udvikle vores egen affaldsplan, slog formanden for teknik- og miljøudvalget, Jørgen Bing (SF) fast. - Vi er selv gået i gang med at lave en analyse. Det er bedst, hvis vi venter og ser resultatet af den. KKR-planen er nærmest værdiløs, fordi nogle kommuner syd for fjorden allerede er i gang med at diskutere et samarbejde. - Det er lidt som at spille ludo, hvor man er blevet slået tilbage til start, sagde Venstre gruppeformand, Susanne Sander (V). - Det er væsentlig for os nu, at vi finder vore egne ben før vi begynder at danse tango med andre. Susanne Sander understregede, at der også ligger noget godt i, at kommunen har sit eget varmesystem. Susanne Sander fik opbakning fra Ole Ørnbøl (S). - KKR-rapporten smuldrer, men det gør ikke noget. Jeg tror sagtens, at vi kan klare os selv, siger Ole Ørnbøl. - Vi har kompetente folk i forvaltningen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.