Lokalpolitik

Byrådet lukker debat om arbejdsmiljø

Et enigt byråd godkendte borgmesterens afvisning af generelt dårligt kommunalt arbejdsmiljø.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Knud Størup, Lokallisten genopstiller til det kommende valg. Arkivfoto: Hans Ravn

Byrådet har taget borgmester Finn Olesens (S) orientering om det kommunale arbejdsmiljø til efterretning. Borgmesteren orienterede tirsdag aften på opfordring fra økonomiudvalget på den lukkede del af byrådsmødet om den seneste tids debat om arbejdsmiljøet. - Vi har da helt sikkert steder med problemer i en organisation, der tæller 6000 medarbejdere, men vi har altså ikke et generelt problem med dårligt arbejdsmiljø, siger Finn Olesen. - Ingen har lagt konkrete sager på mit bord. Hvis der skulle være sager, så lad os få dem på bordet, så de kan blive løst. Venstres gruppeformand, Susanne Sander, stillede kritiske spørgsmål till trivselsundersøgelser. - Det er vigtigt at tage mange parametre med i den type undersøgelser. Hvad med sygefraværet? Har mange sagt op i en bestemt afdeling? Har mange bedt om forflyttelse? Undersøgelserne viser ikke nødvendigvis hele sandheden. Derfor er det ikke nok med trivselsundersøgelser, når man skal afdække arbejdsmiljøet. Man skal være opmærksom på mange ting, siger Susanne Sander. Henrik Guldsø Nielsen (løsgænger) bakker borgmesteren op. -Der er ingen sag. Der er sat en bevægelse om dårligt arbejdsmiljø i gang baseret på løse rygter, siger Henrik Guldsø Nielsen. - Nogle rygter siger, at kommunaldirektøren er arrogant, men den opfattelse kan skyldes, at han ikke har været medløber i forhold til fagforeningerne. Dermed har han blot udført det arbejde, byrådet har ansat ham til. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende By&Liv torsdag