Lokalpolitik

Byrådet skal finde 139 valgbestyrere

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND:Hvis det skulle være undgået en enkelt læsers opmærksomhed, skal det hermed oplyses, at der er valg til Folketinget tirsdag 13. november. Dermed skal de lokale valgsteder atter i brug - hvilket kræver, at der findes 139 valgbestyrere til at sikre, at valget i Brønderslev Kommune kan foregå efter spillereglerne. 102 af de 139 valgbestyrere skal repræsentere de politiske partier, og Brønderslev Kommune har regnet lidt på fordelingen. Liste A får 36 pladser, liste C tre pladser, liste F tre pladser, liste J 10 pladser, liste O tre pladser og liste V 47 pladser. Desuden skal der udpeges otte vælgere som tilforordnede til modtagelse af brevstemmer. Desuden skal byrådet finde 600.000 kr. til at finansiere valget. Pengene skal komme fra kommunekassen, og de finansieret gennem en tillægsbevilling.