Lokalpolitik

Byrådet tog afsked med to udvalgsformænd

BRØNDERSLEV:Brønderslev Byråds februar-møde blev noget særligt. Byrådet skulle tage afsked med to byrådsmedlemmer - Lene Hansen (S) og Birgitte Josefsen (V), der er valgt ind i Folketinget. Borgmester Jens Arne Hedegaard sagde, at det er noget enestående, at to medlemmer af byrådet vælges ind i Folketinget. - Vi må tage helt afsked med Lene Hansen, sagde Jens Arne Hedegaard, der på byrådets vegne takkede Lene Hansen for hendes store engagement. - Det er en drøm, der er gået i opfyldelse for Lene Hansen, sagde Jens Arne Hedegaard. Jens Arne Hedegaard udtrykte håb om, at Lene Hansen kan være med til at markere Brønderslev. Jens Arne Hedegaard takkede også Birgitte Josefsen for hendes indsats. Birgitte Josefsen bliver fortsat medlem af byrådet. Også gruppeformand, borgmesterkandidat Arne M. Jensen (S) havde rosende ord om både Lene Hansen og Birgitte Josefsen og deres indsats. Viceborgmestre Karsten Frederiksen (K) kom også ind på det gode samarbejde, der har været i byrådet. Lene Hansen: - Jeg har glædet mig til denne dag, men det er også med vemod, at jeg tager afsked med byrådet. Det har være 11 fantastisk spændende år. - Ikke mindst de fire år, jeg var borgmester, var en stor udfordring. Vi var et godt team, og det var selvfølgelig bittert, at vi ikke opnåede genvalg. - Det har også været spændende at være formand for børne- og kulturudvalget. Jeg mener, at Brønderslev skal markedsføre sig på børne- og kultur-området. Ole Jespersgaard (S) lagde ikke skjul på, at han glæder sig til at stå i spidsen for børne- og kulturudvalget.