Lokalpolitik

Byrådsmedlem Kai Møller kan ikke se visioner i åbent brev

HIRTSHALS:Visioner handler om fremtiden. Det mener byrådsmedlem Kai Møller (UP), der står noget uforstående overfor, at det nydannede Visionsråds første synlige handling er et tilbageskuende åbent brev til byrådet. Et brev, der handler om en sag, der for længst er afgjort. -Jeg synes det var en særdeles god ide med et sådant visionsråd, der kunne kigge os lidt efter i kortene og komme med ideer til, hvordan udviklingen skal forme sig for Hirtshals. Derfor blev jeg mildest talt forvirret, da jeg læste deres åbne brev. Han er dog parat til at give rådet en chance mere, fordi han finder det positivt, at der er nogle ud over politikerne, der vil sætte sig ind i sagerne og engagere sig i kommunens fremtid. - Deres første udspil var en ordentlig kikser.Lad os nu se om ikke de har andet og bedre i posen, siger han. schib