Tyverier

Byretsdom for tyveri af seks heste står ved magt

Både tiltalte og anklagemyndighed frafaldt i landsretten anke af tidligere dom.

Vestre Landsret i Esbjerg aflyste tirsdag formiddag en dobbelt ankesag af en byretsdom fra august 2011 for tyveri af seks rideheste til en samlet værdi af en kvart mio. kr. Årsagen var at den tiltalte, en kvinde nu bosiddende i Rebild Kommune, frafaldt sin anke om frifindelse af byretsdommen fra august 2011, hvor hun fik fire måneders fængsel, betinget af 80 timers samfundstjeneste. Dengang ankede anklagemyndigheden også dommen til skærpelse, men har i lighed med kvinden nu også valgt at frafalde deres anke i sagen. Stjal hestene på marken Kvinden stjal med hjælp af sin bror de seks rideheste fra en mark på hendes tidligere mand stutteri efter deres skilsmisse og videresolgte dem til intetanende købere i 2008 og 2009. Køberne fandt siden ud af, at hestene var registreret som ejet af eksmandens stutteri i Sydvestjylland.