Byrødder mødes i retten

Hans Christensen
Steen Jørgensen vil renses for ærekrænkende udtalelser. Arkivfoto: Peter broen
Retspleje 1. august 2007 06:00

FREDERIKSHAVN: I snart et år har to byrådsmedlemmer fra Frederikshavn ikke været på talefod, og 8. oktober mødes de i retten i en injuriesag. Løsgængeren Steen Jørgensen, tidligere lokalformand og folketingskandidat for Dansk Folkeparti, vil renses for ærekrænkende beskyldninger fra Jens Hedegaard Kristensen fra Borgerlisten. Sidstnævnte udtalte 24. august til NORDJYSKE og 24NORDJYSKE, at Steen Jørgensen skulle have bekræftet, at han har en fortid som medlem af Dansk Front og 10. august 1993 deltog i en nazibegravelse. Steen Jørgensen siger, at han indtil for syv år siden var medlem af Den Danske Forening, ikke Dansk Front, og at den nævnte begravelse ikke var en nazibegravelse. Af Ekstra Bladets omtale fremgår, at det var den tidligere MFer Elisabeth Bardino (FRP), der under krigen var aktiv i modstandsbevægelsen. I sine sidste år blev hun medlem af Den Danske Forening, og ved begravelsen i Oksby Kirke troppede ifølge Ekstra Bladet ”en broget skare af nazister, forsvarsbrødre, hjemmeværnsfolk, Stop Indvandringen og Den Danske Forening op”. - Jeg var med til begravelsen - som fanebærer for Den Danske Forening. Bagefter fik vi kaffe i et forsamlingshus, og jeg registrerede ikke nogen nazister, siger Steen Jørgensen, der kræver et dementi af Jens Hedegaard Kristensen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...