Byrsted og omegns husmoderforening går i krig

EMNER 1. juni 2005 06:00

STØVRING: Byrsted og Omegns Husmoderforening går i aften lidt uvante veje for foreningen. Det er nemlig krigen i Irak, der står på programmet under et foredrag på kirketerpskolen, som er åbent for alle. John Adamsen er officer ved Skive kaserne og har deltaget i Danmarks styrker i Irak fra august 2004 til februar 2005. Under foredraget i Kirketerp vil han fortælle og vise billeder, og dermed skulle han på kvalificeret vis være i stand til at udbygge det medieskabte billede af de danske soldaters indsats i krigen. Efterfølgende er der lagt op til debat og spørgsmål. Og grunden til at Byrsted og Omegns Husmoderforening har taget det for foreningen lidt særegne foredrag på programmet ? John Adamsen er såmænd formandens søn og født og opvokset i Kirketerp.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...