Byskolerne er efterhånden store fabrikker

7. KLASSE: Skolen er vigtig for os her i Øster Hornum. Den har en størrelse, som er passende i forhold til både pædagogisk udvikling og også faglig udfordring for alle elever ¿ også dem i 7.klasse. Vi er selv leverandører af to børn, der er videre i systemet og også har gået i overbygningen på Bavnebakken. Deres reaktion til snakken om at 7. klasse nu igen var i spil, var: ¿Åh nej, ikke nu igen. Kan de da ikke fatte, at vi har en skole der er værd at gå i herude!¿ Derudover har vi endnu et barn, som stadig nyder at gå på Øster Hornum skole og som vi IKKE har lyst til at sende ind til en byskole i Støvring efter 6.klasse, som efterhånden er store fabrikker på størrelse med byskoler i Aalborg med de problemer, der kan følge med det. Desuden er Bavnebakken indeklemt mellem tre store veje og en masse by. Herude har vi luft og plads. At gå i skole handler også om at blive set og være kendt af nogen. Netop at være kendt af nogen er en vigtig del af det at udvikle sig i puberteten og blive klar til nye udfordringer. Så kan man snakke om faglige udfordringer nok så meget, hvis vores børn bare bliver et med mængden, uden en historie. Lad da vores børn få lov til at få 7. klasse herude og gå så ind og se på den sociale udvikling, økonomi og alt muligt andet i forhold til skolestruktur. Måske det ville være oplagt at se på, hvor der kan spares på anden vis, men det lader det ikke til, at I tør. I sparer ikke noget ved at flytte 7. klasse, men skal bare ansætte ny lærere til en ekstra klasse på Bavnebakken, betale buskørsel frem og tilbage, og evt. ekstra kørsel, da vores elever skal konfirmeres i deres sognekirke og gå til konfirmationsforberedelse herude, som vores præst allerede har skrevet om. Det eneste I sparer er måske renoveringen af et naturfagslokale, men mon ikke det skal renoveres under alle omstændigheder? Ellers så er det i hvert fald tydeligt, hvordan I som politikere vælger at prioritere og ikke lever op til det, I lover. At I så bygger nyt (enten en helt ny skole, for at få plads til alle børnene fra de områder, som allerede har en god skole) i jeres ny kommunale hovedby, bliver jo en større sag, end en renovering, som I allerede har lovet herude. (fork. af red.)