Nørresundby

Byttedag for frimærkesamlere

NØRRESUNDBY:Lørdag 2. februar fra klokken 10 danner Løvvanghallen i Nørresundby rammerne for en af landes bedst besøgte byttedage for frimærkesamlere. Det er Aalborg-Nørresundby-Frimærkeklub, der står bag arrangementet, som er åbent for alle - lige meget om man er medlem af en frimærkeklub eller ej. Udover de mange bytteborde har syv frimærkehandlere og 24 hyggelige kræmmere også stande på byttedagen. Sidste år deltog mere end 600 frimærkeentusiaster fra både Danmark, Norge og Sverige.