Aalborg

Byttedag i ly af 150 tons sne

SKALBORG:Traditionen tro holder Falck også i år store "skibytte-dag". Arrangementet løber af stablen på lørdag på parkeringspladsen ved Aalborg Storcenter, der bliver omdannet til et kæmpe snelandskab ved hjælp af 150 tons sne, som er fragtet ned fra Norge. Formålet med dagen er, at folk enten kan få afhændet noget af deres gamle skiudstyr eller købe billigt brugt udstyr. Arrangementet afholdes i samarbejde med InterSport og Color Line. Manden bag arrangementet hos Falck er privatsalgsleder Flemming Kurdahl. - Vi håber, at kunne fortsætte succesen fra de foregående år, hvor der har været sort af mennesker fra morgen til aften, fortæller Flemming Kurdahl. - Der vil ske noget fra morgen til aften. Blandt andet vil der være musik, en 10 meter høj skibakke, snekanoner, minisnescooter til børn mellem 4-8 år og konkurrencer, hvor man bl.a. kan vinde nye ski eller skiferier til Norge. Arrangementet afholdes fra Kl. 10-16. At der er mulighed for at gøre en god handel, kan Flemming Kurdahl bekræfte. - Sidste år så jeg en familie, der gik hjem med komplet udstyr, til en familie med to børn, for kun 500 kroner.

Breaking
Politiet advarer efter brag i Aalborg: Hold jer væk fra disse flasker
Luk