EMNER

Byturnering lige om hjørnet

AALBORG: Selvom den længe ventede sommer topper lige nu, er den årlige byturnering i skak i form af en koordineret EMT-turnering på syv spilleaftener lige om hjørnet med start tirsdag 17. august i Aalborg Skakforenings lokaler på Strandvejen 12-14. De følgende runder afvikles på skift hos Vejgaard Skakklub i lokalerne over Biblioteket på Hadsundvej og hos Nørresundby Skakklub i lokalerne på Gl. Lindholm skole. I matcherne er betænkningstiden 40 træk på to timer og derefter 15 minutter til resten. På nuværende tidspunkt er der tilmeldt tyve spillere til det åbne bymesterskab, men da tilmeldingsfristen først er 13. august, er det stadig muligt for interesserede at tilmelde sig til formanden for Aalborg Skakklub, Bjarne Sønderstrup. mølbæk

Forsiden