Lokalpolitik

Byudvikling er skudt i gang

Det er mest modne mænd, der vil udvikle Hadsund for 10 mio. kr.

HADSUND:Det er tilsyneladende mest modne mænd, der interesserer sig for, hvordan Hadsund by skal udvikle sig de kommende år. Der var i hvert fald et solidt overtal af mænd, der skal nogle år tilbage for at hente detaljerne fra deres skoletid, blandt de 50 personer, der deltog i borgermødet på Hotel Hadsund tirsdag om, hvordan byen skal udvikles for 10 millioner kroner. Mændene var overvejende på fornavn med hinanden og gjorde sig kun undtagelsesvist den umage at præsentere sig for de ganske vist få "nye" hadsundere. Der var blot syv kvinder til stede, en del af de tilstedeværende var kommunale politikere eller embedsmænd, og der var næppe nogle, der henregner sig til "de unge", som da også blev omtalt som nogle svinemikler, der smider pizzaer og ølflasker om sig, når de har været i byen. Nogle af de fremmødte udtrykte desuden - da kommunaldirektør Bo Nielsen indledningsvist havde gennemgået økonomien - skuffelse over, at langt de fleste af de 10 millioner kroner, er båndlagt til kommunale projekter, sådan at der - i hvert fald i første omgang - er 900.000 kroner at gøre godt med til private projekter. De skuffede ville gerne have flere penge at bygge og renovere bygninger for. En levende bydel Men sådan er det ikke, når der er tale om helhedsorienteret byfornyelse forklarede borgmester Karl Christensen og Bjørk Trøst Bigum, Håndværkets Byfornyelsesselskab, der er kommunens samarbejdspartner om projekterne, der har som sigte at skabe "en levende bydel, der er synlig og virker attraktiv - også uden for kommunens grænser". De fleste penge skal således anvendes i forbindelse med det kommende kulturhus på den nuværende Hadsund Skole, til trafik-anlæg i forbindelse med den kommende skole og til etablering af torverum. Derudover er der båndlagt penge til et ungdomsværested/ungdomsråd og Sund By-projekter, deriblandt fælleskøkken for ældre, på den ombyggede skole, til planlægning og borgerinddragelse i forbindelse med projekterne og til udarbejdelsen af en såkaldt masterplan, der skal indeholde muligheder og idéer for området ved trafikhavnen, og som kan danne baggrund for en egentlig lokalplan. Derudover er der så de omtalte 900.000 kroner, som skal understøtte initiativer fra borgerne og foreninger. De har de næste måneder til at beskrive deres idéer, inden projektets styregruppe udvælger dem, der skal støttes. Skeptikerne mente ikke, at det var mange penge, men Bjørk Trøst Bigum erfaringer fortalte ham, at der kan sættes mange ting i gang for de penge. Mødet rummede også en fremlæggelse af det projekt "Den Blå Bølge", som den kommunale projektkoordinator Eivind Hjulmand har været ankermand for, og som oprindeligt var udformet som en ansøgning til Real Dania, der imidlertid ikke vil støtte projektet. Den Blå Bølge, der har som mål at "højne de arkitektoniske og kulturelle oplevelser igennem Hadsund by" rummer , hvad Hjulmand "følte, da han som fremmed kom til byen". Han fik det til at gibbe i de tilstedeværende politikere, da han indledningsvist trådte på et ømt punkt og fastslog, at slagteriet skal fjernes, men beroligede dog sindene, da han efterfølgende forklarede, at "slagteriet om fem år vil være helt gemt ned", når blot omgivelserne blev forskønnet. Borgernes tur Efter oplæggene var det borgernes tur, og der fremkom - som det også fremgår andetsteds - synspunkter om, hvad der kan gøres i Hadsund, eksempelvis foreslog Knud Erik Westergaard, at man satte gang i en generel oprydning i byen. - Jeg kunne nævne de første 15 steder, der ligner lossepladser, sagde Knud Erik Westergaard, der i øvrigt understregede, at trafikken gennem Hadsund udgør et endnu større problem, som "bare skal løses, hvis der igen skal gang i Hadsund". Det resulterede i en spontan klapsalve, og der faldt trods den omtalte skepsis mange rosende ord om, at processen blev sat i gang. Oplæggene gav ikke anledning til nogen egentlig debat, og Bent Lui Nielsen, der for nylig er flyttet til byen og tidligere har været involveret i et lignende byfornyelsesproces i Præstø, efterlyste i den forbindelse, at kommunen tidligere havde involveret foreningslivet - også vælgerforeningerne - på forhånd. Den metode havde man valgt i Præstø, og det havde medført et stort borger-engagement, fortalte Bent Lui Nielsen, der tvivlede på, at to måneder er nok til at få debatten i gang. Borgmester Karl Christensen mente derimod, at der er tid nok, da der i første omgang er tale om idé-beskrivelser, ikke egentlig projektbeskrivelser, og det skortede ikke på opfordringer til at tage del i processen.