Ikke mere snak: omstriddt torv får rød hat på

Kimbrertorvet er næsten ikke til at kende. Igen. Denne gang kommer ændringen dog til at vare hundreder af år

Rejsegilde for den omdiskuterede overdækning af Kimbrertorvet, som nogle elsker, andre hader. <i>Foto: Martél Andersen</i>

Rejsegilde for den omdiskuterede overdækning af Kimbrertorvet, som nogle elsker, andre hader. Foto: Martél Andersen

AARS:En gavl med en berømt tjener, der måske bliver malet over. Verdenskendt kunst. Og noget julelys, der bare var i vejen.

Kimbrertorvet i Aars har trukket mange overskrifter de sidste år. Og nu gør det det igen. For torvet, der blev skabt af den berømte kunstner Per Kirkeby, er ved at få sig en overbo til ti millioner kroner.

Fra byens hovedgade har man et fint kig ind til det nyrejste byggeri. Der er omhyggeligt lavet koøjer i hegnet, så borgere i alle størrelser kan se med.  <i>Foto: Martél Andersen</i>

Fra byens hovedgade har man et fint kig ind til det nyrejste byggeri. Der er omhyggeligt lavet koøjer i hegnet, så borgere i alle størrelser kan se med.  Foto: Martél Andersen

Fem ton stamme

Seks bjælker af rødligt gran, der hver vejer godt fem ton, bærer første del af strukturen, der når en ti meter over torvet. Hver af dem så tyk, at en langarmet mand dårligt kan nå rundt om en.

Når alt står klar i foråret, vil hele overdækningen stå som en avanceret hat af rødlig gran, og lyse mildt på både Per Kirkebys mur og Matador-tjeneren Boldt på gavlen ved siden af.

- Hvordan jeg har det? Jeg er lettet. Og glad. Vi har været i gang i lang tid, siden 2016. Nu holder vi rejsegilde, og det ser rigtigt pænt ud, siger Jørgen Kristensen, formand for borgerforeningen, og manden der først satte skitser af værket på en tegneblok.

Manden bag de første skitser af projektet, borgerforeningens formand Jørgen Kristensen, var en glad mand ved rejsegildet. <i>Foto: Martél Andersen</i>

Manden bag de første skitser af projektet, borgerforeningens formand Jørgen Kristensen, var en glad mand ved rejsegildet. Foto: Martél Andersen

Kunst i sig selv

Fortalerne har været mange for at få et byrum skærmet mod al slags vejr. Men modstanden indædt. 

"Hvorfor lave sådan noget ved Per Kirkebys største værk, når Aars slår sig op som den by i verden, der har mest af hans kunst", spørger mange kunstelskere.

Og selv om overdækningen står så langt fra Per Kirkebys 17 meter lange kunstværk, som den kan komme på torvet, får det næppe kunstelskerne ud af det røde felt.

Det vakte landsdækkende opsigt, da Per Kirkebys værk for nogle år siden pludselig fik skruet julelys fast. Det blev hurtigt pillet ned igen - til nogles glæde og andres utilfredshed.

Det vakte landsdækkende opsigt, da Per Kirkebys værk for nogle år siden pludselig fik skruet julelys fast. Det blev hurtigt pillet ned igen - til nogles glæde og andres utilfredshed.

Kunst i sig selv

Formen er fundet efter en arkitektkonkurrence. For overdækningen skal være værd at se på i sig selv, er tanken. Og det bliver den også:

- Jeg ser det som et kunstværk i sig selv. Det bliver rigtigt pænt, sagde borgmester Per Bach Laursen, da der torsdag var rejsegilde på det omdiskuterede torv.

Arkitekt Jan Tanaka fra JaJa Arkitekterne i Aarhus, var mødt op for at se det foreløbige resultat. Han var godt tilfreds med den luftige konstruktion, der både er inspireret af fortidens byggeteknik og en lade i Løgstør.

Til foråret kommer den nye overdækning til at blive oplevet sådan her af besøgende, forestille JaJa Arkitekterne sig.  <i>JaJa Arkitekterne</i>

Til foråret kommer den nye overdækning til at blive oplevet sådan her af besøgende, forestille JaJa Arkitekterne sig.  JaJa Arkitekterne

Aldrig lavet før

- Vi har aldrig lavet noget som det her. Det er ikke helt let, men det er spændende, fortæller Hans- Jørgen Kastberg, indehaver af det ellers meget erfarne Kastberg A/S, der står for byggeriet.

I moderne byggeri smækker man hurtigt et beslag på, når ting skal passe. Men her skal alting passe ind i hinanden med store tapper. Ganske som man har bygget i tusinder af år.

Den specielle overdækning, der bruger årtusindgammel teknik, er noget af en udfordring for tømrerne. Men også rigtig spændende at være med til, oplever de på byggepladsen. <i>Foto: Martél Andersen</i>

Den specielle overdækning, der bruger årtusindgammel teknik, er noget af en udfordring for tømrerne. Men også rigtig spændende at være med til, oplever de på byggepladsen. Foto: Martél Andersen

Puslespil af bjælker

Det gør også opgaven til et decideret puslespil for tømrere:

- Vi har et sted mellem 400 og 500 stykker træ, der skal passe sammen, siger en erfaren tømrer, og suger ekstra luft ind.

Han nyder dog tydeligt udfordringen.

Rejsegildet for en indbudt kreds bød selvfølgelig også på gode gammeldags pølser. <i>Foto: Martél Andersen</i>

Rejsegildet for en indbudt kreds bød selvfølgelig også på gode gammeldags pølser. Foto: Martél Andersen

Kommunen har selv lagt fem millioner kroner til værket, der også har Realdania Fonden og Sparekassen Danmark Fonden som store bidragydere.  

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.