Cabaret i Klim

KLIM:Der skal bruges penge til vedligeholdelse af Klim Forsamlingshus. Derfor har en flok lokale ildsjæle indledt arbejdet frem mod en cabaretforestilling fredag 28. og søndag 30 oktober, hvor programmet vil byde på sketch, monologer, sang samt anden form for sjov og spas. Holdet består af Jørgen Henrik Nielsen, Sysse Jensen, Pia Pedersen, Marianne Kjær Nielsen, Peter Bang Hansen, Lars Pedersen og Randi Pedersen. Fredag aften ledsages forestillingen af smørrebrød og ost, mens der serveres kaffe og kage om søndagen.