Cadillac med diesel - i Europa

12. december 2004 05:00

Financial Times mener at vide, at Cadillac for tiden forhandler med BMW om at bruge tyskernes dieselteknik i en kommende europæisk Cadillac offensiv. En gennembrud hos de dieselelskende europæere forudsætter en dieselmotor ude foran og sådan en har amerikanerne ikke selv. Diesel sælger nemlig ikke på hjemmemarkedet. Derfor har man sat sig ved forhandlingsbordet med BMW, som er blandt de førende indenfor udvikling af dieselmotorer og både har kraftige V6- og V8 dieselmotorer på lager. Hvis forhandlingerne ikke bærer frugt arbejder man også på en anden løsning. Den går ud på at bruge Isuzu-motoren på 3,0 liter, der i dag findes i blandt andet Saab 9-5. Derved kan man holde udvekslingen af teknologi inden for samme koncern. Men mon ikke de to parter finder en løsning. BMW har nemlig tidligere leveret dieselteknologi til GM. Det var i den nu hedengangne Opel Omega, der benyttede sig af en 2,5 liters BMW dieselmotor.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...