Cæcilie Norby junker slik i arbejdstiden

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der er sta­dig tre ti­mer til af­te­nens kon­cert, så hvor­for ikke stø­de et par bal­ler. Her er det Cæ­cil­ie Norbys trom­me­sla­ger Xa­vi­er Desandre-Navarre, der læg­ger an.

TVERSTED:Hun rynker sin fyldige næse på en lillepige usikker måde, men i den melodiøse stemme og den let sølvsprængte, krusede hårpragt hviler årtiers erfaring fra rampelyset. Det er en erfaren dame, NORDJYSKE møder bag scenen i Tversted Ungdomsklubs lokaler på Klitgården i Tversted. Med årene har hun lært at hvile i sig selv og sin musik på en måde, det kun er få danske sangerinder forundt. - Jeg spiller den slags musik, jeg helst vil spille, og jeg synger det bedste, jeg har lært, så det er begrænset hvilke radikale forandringer, jeg kan gøre. Derfor læser jeg også færre og færre anmeldelser. Med årene er jeg blevet bedre til at lade usaglig kritik glide ind ad det ene øre og ud af det andet. For jeg har lært at ingen i hele verden kan tage mit forhold til min musik fra mig, siger Cæcilie Norby. Hun er landet i Tversted for tredje gang i karrieren og glæder sig til at gå på scenen om godt tre timer og give folk, hvad de er kommet efter. Tversted med æ - Da jeg var her første gang, anede jeg ikke noget om Tversted, og jeg troede det skulle staves med æ. I dag, når jeg tænker på Tversted, så har byen lagret sig i mig, som et sted, hvor rigtig mange menesker godt kan lide jazz og rent faktisk gider at lytte ordentligt efter, fortæller hun og peger om i håret, hvor tanken om jazzbyen Tversted har lagret sig. Cæcilie Norby har gennem sit 42 år lange liv haft mulighed og evner til at prøve kræfter og stemmebånd med en lang række af musikkens genre. Hun er blevet rost for at bryde grænser ned mellem de forskellige stilarter og får at åbne den unge generations øjne for jazzmusikkens kvaliteter. - Det der med at være enssporet og ville putte folk i en bestemt genre kasse, det tror jeg hører den ældre generation til. I min generation og dem, der er yngre har folk lyttet til alle mulige genre, så det er mest fra den ældre generatin, at nu måtte jeg også snart bestemme mig for, hvad jeg ville, siger Cæcilie Norby. En typisk arbejdsdag for hende og bandet byder typisk på lange bilture og ventetid rundt omkring, når de er på turne i Danmark. I dagtimerne gælder det om at få masser af ro og hvile op til aftenens koncerter, fortæller Cæcilie Norby. - Hvis jeg har fyret den af en eller anden aften og står op om morgenen og vil tage det høje C. Det kan jeg selvfølgelig ikke, så det handler meget om at passe på sig selv og hvile, siger hun. Musikalsk bagage Der sniger sig en lille snert af løftet pegefinger ind i Cæcilie Norbys sprøde stemme, da hun imiterer moderen, der er operasangers og de gode råd, hun har givet Cæcilie Norby med på vejen. - Hun har altid sagt, at det var fint nok at hvile, når man lagde sig om eftermiddagen for at spare på kræfterne og lade op. Så det cykler stadig rundt i baghovedet, når jeg lægger mig uden overhovedet at være træt, fortæller Cæcilie Norby. Spildte kræfter og energi er noget af det, der virkelig kan ødelægge dagen for sangerinden. På papiret har hun en arbejdsdag på de, typisk to gange en time, en koncert varer. Men virkeligheden ser helt anderledes ud med skæve døgnrytmer og fremmede steder. - Hvis der er for mange ting, der er dårligt arrangeret, og vi ligger og rakker rundt på landevejene uden at kunne finde spillestedet, så brænder vi hurtigt den energi af, vi ellers skulle have sparet til aftenens show, og det kan godt ødelægge min dag, men det sker heldigvis sjældent efterhånden, siger Cæcilie Norby. Vrissen kaffedame I sommer oplevede bandet at komme ud til et spillested og hverken kunne komme til at sidde ned eller få noget i skrutten, før deres job. Da de bad om kaffe, blev de vrisset af, og det var i øvrigt den eneste servering. - Det er sådan noget, der stjæler alt for meget energi. Her i Tversted med udsigt til et gigantisk frugtfad og søde mennesker, der tager i mod os og har tændt stearinlys på forhånd, det giver os lyst til at spille og fyre den af, siger Cæcilie Norby, og dykker ned i den ene af de slikposer, hun har krævet i stedet for den cognac, Thomas Østergaard har sørget for til sangerinden og bandet. - Vi har allesammen 12-13 flasker cognac stående hjemme i barskabet, for det kunne vi godt lide en gang og så har vi ikke fået slettet det fra listen, siger Cæcilie Norby og går ind til lydprøve med munden fuld af sød lakrids. Eller børnejunk, som hun selv kalder det.