EMNER

Café-møde i Venstre

BRØNDERSLEV:Venstre i Sæby-kredsen har inviteret til cafémøde lørdag eftermiddag på Hotel Phønix i Brønderslev. Alle nordjyske kandidater er inviteret, og næsten alle kommer. Også kandidat i Sæby-kredsen, Tina Nedergaard. Også folketingets formand, Chr. Mejdahl (V), og videnskabsminister Helge Sander er blandt deltagerne, ligesom statsminister Anders Fogh Rasmussen kommer, hvis kalenderen tillader det. - I Venstre går vi ind for frit valg, så vi synes, at det er en god idé at samle alle kandidater, siger Tina Nedergaard. Så kan vælgerne måske få et indtryk af, hvem de vil stemme på. Tina Nedergaard understreger, at mødet er åbent for alle interesserede. Café-mødet holdes forud for arrangementet lørdag aften med statsminister Anders Fogh Rasmussen på Nordjyllands Idrætshøjskole. - Vi er stolte over, at det er os i Sæby-kredsen, der skal stå for et så stort arrangement.