Café skal bane vejen til fast job
10 kontanthjælpsmodtagere trænes til et job ude i samfundet

Et beskyttet arbejde på en café kan måske blive vejen til et fast job ude id et pulserende liv.
BRØNDERSLEV:1. juni åbner en café i Brønderslev, der skal drives af mindst 10 kontanthjælpsmodtagere.
Kommunens beskæftigelsesudvalg sagde i går ja til projektet.
I praksis er det AOF, der driver cafeen, og der indgås en aftale med Brønderslev Kommune. Ideen er, at de 10 kontanthjælpsmodtagere skal lære at passe et job under mere beskyttede former, og at de så måske kunne få lyst til at tage en uddannelse, så de kan stå på egne ben.
Det Blå Hus skal etablere et bageri, der skal levere brød og kager til cafeen. Det Blå Hus er et værested i socialpsykiatrien.
- Opgaverne er mangeartede. Det drejer sig om servering, kaffebrygning, bagning, madlavning, rengøring, markedsføring, og hvilke andre arbejdsopgaver, der findes indenfor restaurations- og detailbranchen, lyder det fra beskæftigelsesudvalget.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.