Californien ramt af storm

{ South Lake Tahoe: Det centrale og nordlige Californien blev natten til lørdag ramt af et voldsomt stormvejr. Flere end en million hjem fik afbrudt strømmen, en række store veje blev lukket, og fly måtte aflyses. Meteorologer advarer om, at vejrsystemet muligvis vil slippe omkring to meter sne i dele af Sierra Nevada. Imens forberedte det sydlige Californien sig på, at der kan komme oversvømmelser og mudderskred i de områder, der brændte under de store skovbrande i oktober. Los Angeles-området blev advaret om, at der kan komme op til 12,5 centimeter regn og 10 centimeter i bjergegnene i den sydlige del af delstaten. Det bliver så det første regnvejr af betydning i områderne i tre år./ritzau/Reuters