EMNER

Cameron glemte sin datter i en pub

Storbritanniens premierministerpar glemte datter på otte i en pub. Efter et kvarter blev hun hentet

©Jonathan Rebboah/Wostok Press/Maxppp
France, Paris

©Jonathan Rebboah/Wostok Press/Maxppp France, Paris

LONDON:Det kan være stressende at være far til små børn og så premierminister i Storbritannien på én gang.

Det kan David Cameron skrive under på.
Han har i øjeblikket jobbet, og sammen med sin kone, Samantha, og parrets børn, herunder datteren Nancy på otte år, samt to andre familier besøgte han for nylig en pub for at hygge sig med søndagsbrunch.
Da brunchen var overstået, forlod selskabet pubben Plough Inn i Cadsden i Buckinghamshire - uden Nancy.
Pubben ligger nær premierministerens landsted i Chequers.
Et kvarter senerede dukkede David Cameron op igen i Plough Inn for at hente datteren.
Det er BBC, der fortæller historien om den glemte Nancy. Episoden fandt sted for "et par måneder siden", og begivenhederne bekræftes over for BBC af premierministerkontoret i Downing Street 10, London.
Foruden Nancy har David og Samantha Cameron Arthur på seks og Florence på 22 måneder.
Ifølge Downing Street 10 kørte David Cameron hjem i en bil sammen med sine livvagter og regnede med, at Nancy var i den anden bil med Samantha og de andre børn.
Samantha troede derimod, at hendes ældste datter var med faderen.
Det blev først opdaget, da parret nåede hjem i de to biler, at der manglede én. Et telefonopkald opklarede, at hun var i pubben og havde det godt.
David Cameron vendte ifølge BBC så tilbage, hvor han fandt sin otteårige lille pige i færd med at hjælpe personalet.
/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.