Cameron nominerer diplomat som ny britisk EU-kommissær

Den britiske premierminister vil have Julian King som afløser for den tidligere britiske EU-kommissær.

Udland 8. juli 2016 12:48

Storbritanniens premierminister, David Cameron, nominerer den britiske ambassadør i Frankrig, Julian King, til ny EU-kommissær.

Det oplyser Camerons talskvinde.

Han skal afløse den hidtidige britiske finanskommissær, Jonathan Hill. Han valgte at træde tilbage, efter et flertal af de britiske vælgere ved en folkeafstemningen 23. juni besluttede, at Storbritannien skal forlade EU.

- Julian King er en erfaren diplomat, han har en særlig ekspertise i europæiske anliggender, og premierministeren mener, at han vil supplere Kommissionen godt, siger talskvinden.

/ritzau/Reuters

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...