Camilla Broe bliver bag tremmer

KØBENHAVN:42-årige Camilla Broe skal vænne sig til udsigten fra sin celle på femtesalen i fængslet i Miami, hvor hun er anklaget for indsmugling og salg af ecstasy i 1990'erne. Retten i Miami afviste mandag hendes krav om at komme fri mod at stille kaution, og dermed må Camilla Broe indstille sig på en længere periode som varetægtsarrestant i fængslets sandfarvede fangedragt, oplyser hendes danske forsvarer Michael Juul Eriksen. Præcis hvor lang tid, der går, før Camilla Broes amerikanske retssag begynder, er vanskeligt at spå om, fordi det amerikanske retssystem indeholder muligheden for at indgå en studehandel og få nedsat sin straf./ritzau/