Camouflage og stroppeture hitter

Det er populært at blive medlem af Hjemmeværnet. I januar søgte 243 personer om optagelse, og det er rekordmange på en enkelt måned. Oberstløjtnant Jørgen Holmen, der chef for City-distriktet, siger, at Hjemmeværnet i øjeblikket oplever en særdeles positiv presseomtale, og at det kan være forklaringen på de mange ansøgere. - Hele sidste uge havde DR et stort Afghanistan-tema, hvor vi også var i vælten. Vi får mange henvendelser fra unge, der kommer helt af sig selv, siger Jørgen Holmen. Hjemmeværnet har for første gang udsendt en gruppe soldater på en international mission. En deling på 29 hjemmeværnssoldater bevogter militærlejren Price og har desuden fået tilladelse til at bevogte lejrene Bastion og Armadillo./ritzau/